Caroline Wozniacki på vej mod US Open finalen

tennis_ball-1019Dannarks største tennshåb, Caroline Wozniacki er på vej tilbage til den absolutte verdenselite, hvor hun efter bruddet med Rory Mcllroy langsomt har fået styr på sit tennisspil igen. I øjeblikket er Caroline Wozniacki i semifinalen i Grand Slam turneringen, US Open, hvor hun møder kinesiske Shuai Peng.

Caroline Wozniacki har været altdominerende i turneringens første kampe, hvor hun forholdsvis let har kørt over sine modstandere. De eneste problemer hun har haft, har været mod verdensklassespilleren Maria Sharapova, der tidligere har vundet Wimbledon. Her skulle Wozniacki ud i tre sæt, før hun besejrede russeren. I kvartfinalen galt det så italienske Sara Errani, og her må man sige, at Caroline Wozniacki virkelig spillede op til sit bedste. Det blev til et ydmygende nederlag for italieneren, der tabte med 6-0 6-1, og det betød, at Caroline Wozniacki spillede sig videre til semifinalen.

I semifinalen møder hun altså kineseren Shuai Peng. En kamp hvor Caroline Wozniacki på forhånd er gjort til storfavorit af bookmakerne, og derfor forventes det altså også, at Caroline Wozniacki spiller sig videre til finalen, hvor hun med al sandsynlighed skal møde sin gode veninde, Serena Williams. Netop Williams har Wozniacki mødt to gange indenfor de seneste turneringer, og her har Serena Williams vundet begge opgør i tre sæt.

Caroline Wozniacki ligner dog en, der er tilbage i topform, og hvis hun skal slå Serena Williams, så skal det være nu. Det bliver uden tvivl et spændende opgør, hvis Caroline Wozniacki altså i første omgang formår at besejre Peng. Vi er ret overbeviste om, at Wozniacki for anden gang i karrieren spiller sig i en Grand Slam finale, hvor sidste gang var i 2009 mod Kim Clijsters. Dette var ligeledes i US Open.